I denne udgave af Into the Fold besøger vi arkitekt Sigurd Larsens hjem og atelier i Berlin. I et intimt rum, der afspejler hans personlige stil, taler vi om arkitektur, design og Larsens passion for musik, kultur og et bevidst liv. Med en langvarig værdsættelse af håndværk deler Larsen sine refleksioner over sin kreative rejse, der er baseret på en kærlighed til tidløs æstetik, bevidst design og den subtile balance mellem funktionalitet og skønhed, både i de rum, han skaber, og i hverdagen.
Hvordan påvirker materialernes integritet og opmærksomheden på detaljer din kreative filosofi som arkitekt?
Materialernes integritet og opmærksomheden på detaljer er grundlæggende for arkitektonisk design. Tidligt i designprocessen fastlægger vi en materialepalette, der definerer bygningens karakter, uanset om den læner sig mere mod træ, sten eller et andet materiale. Dette valg præger alle detaljer, fra strukturelle samlinger til samspillet mellem forskellige materialer. I nogle af vores projekter kombinerer vi for eksempel en tung murstenskonstruktion for stabilitet med udkragede træelementer, hvilket kræver omhyggelig overvejelse af, hvordan disse materialer mødes og interagerer.
Ud over æstetik og strukturel logik tager jeg også hensyn til bygningens kontekst. Vi stræber efter at skaffe materialer lokalt, når det er muligt, og at arbejde med lokalt håndværk. Hver region har sine egne byggetraditioner, og ved at studere lokal arkitektur, f.eks. hvordan ældre bygninger i Grækenland holder sig kølige uden aircondition, kan vi integrere bæredygtige og praktiske teknikker i vores designs.
Hvad betyder håndværk for dig, og hvordan påvirker det den måde, du designer både rum og dit hjem på?
Håndværk er centralt i alt, hvad vi gør. Det styrer vores valg af materialer, påvirker vores tilgang til lokale byggetraditioner og former den måde, rum håndterer lys, luft og cirkulation på.
Hjemme betyder håndværk at skabe rum, der virkelig passer til vores liv. Vores lejlighed i Berlin startede som et tomt lærred, hvilket gav os mulighed for at designe den ud fra vores livsstil. Jeg elsker at bo på øverste etage med udsigt over tagene og den åbne himmel – det giver mig en følelse af rum og perspektiv, der minder mig om havet nær det sted, hvor jeg voksede op. Det handler om at skabe et hjem, der føles levende, behageligt og gennemtænkt, hvor hver eneste detalje har betydning.
Hvor finder du inspiration? Er der bestemte bøger, kulturelle bevægelser eller historiske referencer, der har en vedvarende indflydelse på din tankegang?
Jeg henter inspiration fra mange kilder – arkitektur, kunst, mode, historie – men jeg værdsætter især bøger. Selvom informationen findes online, giver læsning en pause fra skærme og giver anledning til uventede ideer. Jeg finder også bevægelse vigtig: at gå, rejse eller blot skifte fokus mellem projekter hjælper ideer med at modnes og udvikle sig.
I design er den virkelige udfordring at omdanne abstrakte ideer til præcise, funktionelle rum. Nogle gange tvinger begrænsninger eller paradokser, som f.eks. at indrette et rum i et begrænset område, kreativiteten frem. Disse øjeblikke fører ofte til overraskende og givende løsninger, hvor noget nyt opstår ved at få det umulige til at fungere.
Dit arbejde kombinerer ofte moderne minimalisme med subtile hentydninger til traditionen. Indarbejder du bevidst elementer af arv eller nostalgi, enten i dine rum eller i din garderobe?
Jeg fokuserer mere på at skabe bygninger, der afspejler det moderne liv, end på nostalgi. Når jeg arbejder i historiske sammenhænge, er jeg opmærksom på omgivelsernes naturlige skala og karakter, så bygningen føles »rigtig«, men jeg forsøger ikke at få den til at se ældre ud, end den er. Moderne design giver os mulighed for at være mere åbne, indbydende og funktionelle, med mere glas, mere gennemsigtighed og rum, som folk har lyst til at bo i.
Jeg studerer historisk arkitektur nøje og lærer håndværkets tricks og materialebrug, men jeg kopierer det ikke. Ofte er ældre metoder ikke praktiske i dag. Selv med moderne teknologi som 3D-print er den faktiske konstruktion stadig afhængig af traditionelle teknikker. Jeg forsøger at fjerne unødvendige maskiner og kompleksitet og fokuserer på arkitekturens grundlæggende principper, som forbliver tidløse.
Kan du huske det første stykke tøj, du nogensinde har haft på fra Tiger of Sweden? Har det stået sin prøve i din garderobe, og hvad siger det om tidløst design?
Ja, under mine studier begyndte jeg at gå meget i Tiger of Sweden. Jeg indså tidligt, at størrelsen og snittet passede perfekt til min danske kropsbygning. Dengang var jeg størrelse 48, og i modsætning til italiensk eller japansk skræddersyning, som kan være designet til lidt andre silhuetter, passede skandinaviske størrelser mig uden problemer. Jeg kunne tage et jakkesæt på, og det passede uden ændringer, hvilket gjorde processen så nem og behagelig.
Mine første erfaringer med Tiger of Sweden var hovedsageligt jakkesæt, og det var her, at mærket virkelig fangede mig. Med tiden, da min størrelse gradvist ændrede sig til 50, fortsatte mærkets designs med at passe perfekt, proportionerne, længden, bredden, alt føltes afbalanceret og gennemtænkt. Det er den kombination af gennemtænkt skræddersyning og konsistens i størrelserne, der gjorde mig loyal over for mærket.
Tiger of Sweden lægger vægt på håndværk og holdbarhed inden for mode. Hvordan passer disse principper med din egen designfilosofi? Hvor vigtig er holdbarhed, når du vælger tøj eller designer et rum?
Holdbarhed, hvad enten det er i tøj eller design, er ikke bare en præference, det er et grundlæggende princip. Som arkitekt strider det mod alt, hvad jeg tror på, at skabe ting, der er beregnet til at blive smidt væk. Jeg får ingen glæde af at skabe affald.
I arkitekturen fokuserer vi på »cradle-to-cradle«-design, hvilket betyder, at alt, hvad vi bygger, er designet til at blive demonteret og genanvendt senere. Jeg anvender den samme tankegang på mode. Ideelt set kunne alle komponenter i en jakke for eksempel adskilles og genbruges, hvilket giver den en fremtid ud over dens oprindelige anvendelse.
Bæredygtighed er centralt for både progressiv arkitektur og mode. Hvad betyder bæredygtighed for dig i dit daglige liv, både i studiet og i din garderobe?
Bæredygtighed har været centralt i min tankegang, siden jeg begyndte at studere arkitektur. Det er uundgåeligt, essentielt og afspejles i stigende grad i love og regler i hele Europa. I praksis betyder det, at man skal træffe gennemtænkte valg i hvert projekt, selv når det kræver en ekstra indsats at reducere miljøpåvirkningen.
Den tankegang strækker sig ud over arbejdet. Jeg ønsker, at min mad, mit tøj og min livsstil afspejler de samme principper. Det kan være frustrerende, når andre brancher ikke følger med, fordi det føles som om den indsats, vi lægger i at gøre tingene ansvarligt, er spildt. Derfor værdsætter jeg lang levetid og kvalitet inden for mode, for eksempel bliver køb af tøj, der holder længe, en form for bæredygtighed i sig selv.
Bæredygtighed er ikke bare et buzzword; det handler om at integrere ansvarlighed i alle aspekter af livet, fra arkitektur til hverdagens valg.
Du er oprindeligt fra Danmark. Hvordan har skandinavisk design præget din kreative proces og æstetiske sans?
Jeg har aldrig bevidst forsøgt at designe på skandinavisk vis, men det at vokse op og studere der har naturligvis sat sine spor og er en del af mit design-”sprog”. Visse præferencer, som f.eks. at arbejde med naturlige materialer og designe med henblik på holdbarhed, er dybt forankrede, sandsynligvis på grund af klimaet og livsstilen i Skandinavien.
Jeg forsøger dog primært at arbejde med den lokale kontekst. I vores sommerhus i Grækenland fokuserede jeg for eksempel på praktiske løsninger, der passer til det kykladiske klima, hvide vægge, der reflekterer lyset, møbler, der er bygget, så luften kan cirkulere, og materialer, der forhindrer skimmel. Designet handlede om at reagere på miljøet, ikke om at opnå en bestemt æstetik.
I sidste ende handler det mindre om at kopiere en stil og mere om at anvende principper som enkelhed, praktisk anvendelighed og materialets integritet, som tilfældigvis stemmer overens med nogle skandinaviske idealer. Selv i Sydeuropa afspejler minimalismen og den kubiske, hvide arkitektur på de kykladiske øer nogle af de samme modernistiske inspirationer, som man finder i nordisk design.
Er der materialer, hvad enten det er inden for arkitektur eller mode, som du er tiltrukket af på grund af deres lave miljøpåvirkning eller holdbare kvalitet? Har din øgede bevidsthed om bæredygtighed ændret din måde at designe eller shoppe på?
Ja, absolut. Jeg er tiltrukket af materialer, der ældes smukt og bliver mere unikke med tiden. For eksempel er kobberbordet i mit køkken designet til at få patina, så jo ældre det bliver, jo smukkere bliver det. Det samme gælder læderjakker og sko: veludførte stykker kan blive bedre med alderen og udvikle en unik karakter.
Nogle af mine yndlingsgenstande er læderjakker, jeg har haft i over femten år. De er stadig i fremragende stand og går aldrig af mode. Selv bænken, du sidder på, er lavet af robust læder og inspirerede mig til en jakke på grund af dens farve og kvalitet.
Denne tankegang overføres også til arkitektur og møbeldesign. Materialer som natursten, træ af høj kvalitet og holdbare metaller kan modstå tidens tand og brug, bevare deres skønhed og samtidig reducere miljøpåvirkningen. Jeg forsøger også at anvende denne tankegang inden for mode og værdsætter stykker, der udvikler sig med tiden og har lang levetid.
Har du noget tøj, der er blevet repareret, omarbejdet eller genanvendt – noget med en historie, der rækker ud over dets oprindelige form?
Ja, jeg har jakker, som jeg har repareret gennem årene. I Kreuzberg er der små lokale skræddere, ofte bittesmå butikker, hvor man kan få alt fra grundlæggende justeringer til mere komplicerede reparationer, som f.eks. udskiftning af lynlåse. At besøge dem er en kreativ og samarbejdsbaseret proces: du kommer med en idé, de bidrager med deres, og sammen omarbejder I tøjet. Disse lokale virksomheder er uvurderlige for bæredygtigheden, fordi de giver tøjet et længere liv og bringer håndværk ind i hverdagen på en måde, som de fleste mennesker ikke tror er mulig.
Hvordan finder du balancen mellem form, funktion og personlighed, når du klæder dig på til en begivenhed eller en udstillingsåbning?
Jeg kan godt lide at variere min stil, fordi jeg ikke vil kede mig. Med tiden er jeg kommet til den erkendelse, at man generelt har en bedre aften, hvis man klæder sig lidt for pænt på i stedet for for lidt. Der er ingen ulemper ved at gøre sig umage, og folk lægger ofte mærke til det og reagerer på det, det kan endda være en god samtalestarter.
For mig handler det at klæde sig pænt også om respekt for arrangementet og de mennesker, der deltager. Uanset om det er en galleriåbning, en udstilling eller endda en vens fødselsdag, vil jeg gerne ankomme klar, præsentabel og i den rette stemning til at deltage.
Afspejler din tilgang til tøj din tilgang til arkitektur (intention frem for overflod), eller er mode et område, hvor du giver dig selv mere frihed til at eksperimentere?
I professionelle sammenhænge fokuserer jeg altid på projektet frem for mig selv. Når jeg præsenterer ideer, står jeg normalt ved siden af store projicerede billeder, og jeg ønsker, at folk skal engagere sig i arbejdet og ikke blive distraheret af mit tøj. Det betyder, at jeg sjældent bærer markante mønstre, T-shirts med påskrifter eller noget andet, der tager opmærksomheden væk fra de ideer, jeg præsenterer. Det er ikke en streng regel, det har bare aldrig været mit mål. Garderoben skal komplementere arbejdet, ikke konkurrere med det.
I mit privatliv er der mere frihed. Jeg hælder stadig mod monokrome og rene silhuetter, men der er et spektrum, og skræddersyning er stadig vigtigt. Tøj er en del af udtrykket, men det er sekundært i forhold til intentionen. I den forstand passer mærker som Tiger of Sweden perfekt, da de tilbyder tøj, der er gennemtænkt, smart og alsidigt uden at være prangende.
Hvilke byer, restauranter eller gallerier inspirerer din visuelle fantasi i øjeblikket? Er der nogen steder i Berlin, som du betragter som designcentre?
En af mine yndlingsinstitutioner i Berlin er Neue Nationalgalerie. Den genåbnede for et par år siden som et åbent hus, der byder hele byen velkommen, og den føles meget uelitær. Selvom bygningen er omkring 70 år gammel, føles den moderne med store offentlige rum og udstillinger, der er relevante for både lokale og besøgende. Den permanente samling er også bemærkelsesværdig med imponerende efterkrigs- og moderne værker.
Berlins restaurantscene er en anden kilde til inspiration. I løbet af det sidste årti har den udviklet sig til et moderne gastronomisk centrum, der afspejler byens mangfoldige, internationale befolkning. Byens kulinariske kultur udtrykker dens karakter.
Hvordan forbruger du kultur, gennem arkitektur, musik eller mode, og synes du, at disse discipliner inspirerer hinanden på uventede måder?
Jeg bruger meget tid på at lytte til musik og podcasts. Som arkitekt har jeg ofte timer til at tegne eller arbejde på andre projekter, og i disse øjeblikke bliver musikken min ledsager. Jeg lytter også, mens jeg går, træner eller rejser, hvilket giver mig frihed til at udforske nye genrer, opdage skjulte numre eller dykke ned i demoer og mindre kendte versioner af velkendte sange.
Podcasts er en anden vigtig kilde til kulturelt engagement. Jeg elsker at udforske, hvordan musik bliver til, at nedbryde produktionslagene eller lære historien bag et nummer. Denne tilgang minder om arkitektur, hvor hvert element har et formål og en intention.
Hvad er din ideelle aften i Berlin, en aften der kombinerer god mad, inspirerende arkitektur og kreativ stimulering?
Min ideelle aften i Berlin er enkel, social og lidt spontan. Jeg elsker at gå på en lokal restaurant, især om sommeren, når aftenerne er behagelige. Ofte ender man med at sidde tæt på folk, man kender, selvom man ikke havde planlagt at møde dem. Aftenen kan langsomt forandre sig, gæster går, borde flyttes, samtaler spredes, og pludselig føles restauranten som nogens stue. Det er disse improviserede, fællesskabsfulde øjeblikke, der gør aftenen speciel.
Det er charmen ved uplanlagte interaktioner og den afslappede rytme i sommernætterne, der gør aftenerne i Berlin unikke.
En stor tak til Sigurd Larsen for at deltage i serien Into the Fold. Du kan følge hans kreative rejse på Instagram @sigurdlarsen_architecture.
